Brug af MDM til at implementere enheder med mobilforbindelse
Du kan implementere Apple-enheder med eSIM vha. administration af mobile enheder (MDM). Overvej følgende, når du forbereder din organisation.
Sådan hjælper din MDM-løsning dig med at tilføje mobilabonnementer
MDM-løsninger kan håndhæve begrænsninger, der forhindrer brugerne i at ændre vigtige indstillinger. Endnu vigtigere er MDM-løsningers mulighed for at fjernudløse og automatisere hentning og installering af eSIM på en enhed. Det gør implementeringen effektiv og skalerbar for brugerne.
Bemærk: eSIMS kan også installeres automatisk uden brug af MDM. Se eSIM- og SIM-understøttelse.
Hvis du bruger en MDM-løsning, skal den understøtte følgende:
Tillade, at enheden slettes, uden at mobilabonnementet fjernes.
Starte overførsel, installering og aktivering af eSIM vha. kommandoen Refresh Cellular Plans. Du kan få flere oplysninger under MDM-forespørgsler.
Begrænse brugernes muligheder for at ændre eSIM-indstillinger på enheden.
Begrænse brugernes muligheder for at overføre eSIM til en anden enhed.
Forhindre sletning af eSIM, når brugeren vælger Slet alt indhold og alle indstillinger, eller når enheden indstilles til sletning efter et vist antal forsøg med en forkert kode.
Begrænse ændring af data i mobilapps på enheden.
Begrænse ændring af indstillinger for mobilabonnementet (kun operatører uden for USA).
Om kommandoen Refresh Cellular Plans, der opdaterer mobilabonnementet
Kommandoen Refresh Cellular Plans sendes fra MDM-løsningen til enheden og oplyser adressen på operatørens eSIM-server (SM-DP+). Derefter sørger enheden selv for at hente, installere og aktivere eSIM. Der kan gå op til 3 minutter, før installeringen og aktiveringen foretages. Du kan finde årsagen til problemer med installering og aktivering på følgende måder:
Se i MDM-logarkiverne, om kommandoen Refresh Cellular Plans er sendt og modtaget.
Kontroller, at enheden er forbundet.
Kontakt operatøren for at høre, om eSIM-profilen til de pågældende enheder er tilgængelig, så den kan hentes. For eksempel: Hvis det eSIM, der er tildelt til en bestemt enhed, allerede er hentet en gang, er det blevet slettet. Derfor er det ikke tilgængeligt, hvis man prøver at hente det igen.
Kontakt operatøren for at bekræfte, at kontoen og dataabonnementet er aktiveret i operatørens systemer.
Om begrænsningen af ændring af eSIM
Din MDM-løsning bruge begrænsningen af ændring af eSIM, AllowESIMModification
, til at forhindre, at brugere tilføjer eller fjerner eSIM. Ved brug af denne begrænsning:
MDM-administratorer kan stadig bruge MDM-kommandoen til opdatering af mobilabonnementer til at installere eSIM.
Brugerne får vist en notifikation i Indstillinger for alle eSIM, der distribueres af operatøren vha. eSIM Carrier Activation. Selvom de får vist en besked om, at mobilabonnementet er klar til installering, forhindrer begrænsningen brugerne i at installere eSIM.
Om begrænsningen forcePreserveESIMOnErase
Hvis du vil forhindre sletning af eSIM på en enhed under tilsyn, når brugeren vælger Slet alt indhold og alle indstillinger, eller når enheden indstilles til sletning efter et vist antal forsøg med en forkert kode, skal MDM-løsningen bruge begrænsningen forcePreserveESIMOnErase
.
Bemærk: Operativsystemet bevarer ikke et eSIM, hvis funktionen Find starter sletning af enheden.
Begrænsning af eSIM-overførsler
I iOS 18 og iPadOS 18 eller nyere version kan begrænsningen allowESIMOutgoingTransfers
bruges til at forhindre overførslen af eSIM til en nyligt indstillet enhed vha. eSIM Quick Transfer.
Sådan administreres eSIM ved nulstilling af enheder
Fordi eSIM er softwarebaseret, kan du fjerne det på flere måder, når du nulstiller eller sletter en enhed. Desuden skal du fjerne eSIM, hvis en enhed tages ud af brug eller videresælges.
Det bør overvejes at bruge MDM-begrænsninger for at hjælpe med at sikre, at brugere ikke utilsigtet fjerner deres eSIM. Du skal f.eks. ikke lade dem bruge Slet alt indhold og alle indstillinger.
Hvis du ønsker at bevare eSIM og ønsker at slette enheden:
Sæt enheden i gendannelsesfunktion
Start en MDM-kommando om ekstern sletning, hvor indstillingen Preserve Data Plan er slået til
Gå til Indstillinger > Generelt > Nulstil, vælg Slet alt indhold og alle indstillinger, og vælg derefter at bevare dataabonnementet, når du bliver bedt om det
Brug Apple Configurator til Mac til at nulstille enheden
Bemærk: eSIM fjernes ikke vha. “Erase All Contents and Settings” i Apple Configurator eller vha. DFU-gendannelsestilstand
Hvis du ikke ønsker at bevare eSIM og ønsker at slette enheden:
Start en MDM-kommando om ekstern sletning, hvor indstillingen Preserve Data Plan er slået fra
Gå til Indstillinger > Generelt > Nulstil, og vælg Slet alt indhold og alle indstillinger, og vælg derefter at fjerne dataabonnementet, når du bliver bedt om at bevare det
Få en lokal sletning til at fjerne eSIM, hvis kodepolitikken er indstillet til at slette enheden efter et bestemt antal mislykkede forsøg, og hvis slutbrugeren overskrider denne grænse