Ernst Abbe
| Ernst Abbe | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 23. januar 1840  Eisenach, Thüringen, Tyskland |
| Død | 14. januar 1905 (64 år) Jena, Thüringen, Tyskland |
| Gravsted | Nordfriedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Bopæl | Sachsen-Weimar-Eisenach |
| Politisk parti | Freisinnige Volkspartei |
| Ægtefælle | Elisabeth Abbe |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena |
| Elev af | Karl Snell |
| Professorater | professor |
| Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1901), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1873), Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere |
| Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, fysiker, statistiker, linsedesigner |
| Fagområde | Optik |
| Arbejdsgiver | Friedrich-Schiller-Universität Jena |
| Elever | Gottlob Frege |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1903) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernst Abbe (født 23. januar 1840 i Eisenach, død 14. januar 1905 i Jena) var en tysk optiker.
Abbe studerede i Jena og Göttingen og tog det sidste sted doktorgraden med en fysisk afhandling. Han bosatte sig i Jena 1863 som privatdocent i matematik, fysik og astronomi og blev ekstraordinær professor ved universitet 1870. Siden 1866 havde Abbe stået i forbindelse med Carl Zeiss, der ønskede hjælp til forbedring af mikroskopet. Denne hjælp blev i rigeligt mål ydet af Abbe, der udarbejdede instrumentets teori med en grundighed som ingen anden, og ved hvis hjælp værket nåede op til en ledende stilling på verdensmarkedet. 1875 blev Abbe deltager i forretningen, og da Zeiss var død i 1888, overtog Abbe helt ledelsen. Værket gav nu et stort overskud, men Abbe ville ikke drive det til egen fordel; han oprettede 1891 et kooperativt foretagende, "Carl Zeiss Stiftelsen", til hvilken han overdrog hele fabrikationen. Herved sikredes der arbejderne gode vilkår, samtidig med at stiftelsen kunne bortgive store summer til almennyttige øjemed.
Da Abbe havde set, at de eksisterende glassorter ikke var tilstrækkelige til at fjerne alle fejl i mikroskopet, tog han sig for sammen med Otto Schott at fremstille nye glassorter. Med statsstøtte oprettedes Det glastekniske Institut i Jena, hvorfra der er udgået fortrinlige glassorter, ikke alene til optisk brug, men også til fremstilling af termometre og kemiske glasartikler.
Abbe-krateret på Månen er opkaldt efter ham.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Abbe, Ernst i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af Skoleinspektør K. S. Kristensen
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |