Ny Carlsberg Glyptotek

I sidste uge lagde Glyptotekets postdoc Vibe Nielsen vejen forbi Chatsworth House i Derbyshire for at se nærmere på en af inspirationskilderne til opførelsen af Glyptoteket. I forbindelse med sin forskning i Carl Jacobsens indsamlingspraksisser i perioden 1878-1914, undersøger hun de internationale strømninger, der var med til at forme Glyptotekets samlinger og måden de blev udstillet. Hør mere på forårets særomvisninger, når Vibe fortæller nyt om sit forskningsprojekt, Passion eller Politik? på Glyptoteket eller på Institut for Kunst og Kultur på Københavns Universitet - University of Copenhagen, støttet af Ny Carlsbergfondet: https://lnkd.in/d3dqY2ya Særomvisningerne er tilrettelagt i samarbejde med Botanisk Have og Københavns Folkeuniversitet. Læs mere om forskningsprojekter på Glyptoteket her: https://lnkd.in/d5SSqUFt

I dag siger vi farvel til en berømt kejser med åbningen af udstillingen ”En kejser vender hjem - Tilbagelevering af antikke genstande til Tyrkiet”. I foråret 2023 modtog Ny Carlsberg Glyptotek en skriftlig anmodning - et såkaldt repatrieringskrav - fra den tyrkiske ambassade i Danmark om tilbagelevering af et antikt bronzeportræt af den romerske kejser Septimius Severus (145-211 e.v.t.). Museet og de danske myndigheder har imødekommet anmodningen, og bronzeportrættet udstilles nu en sidste gang, inden det udføres permanent til Tyrkiet. Baggrunden for denne repatriering er bl.a. museets egne arkæologiske, tekniske og arkivalske undersøgelser, der bekræfter at portrættet oprindeligt var fra lokaliteten Boubon i det sydvestlige Tyrkiet og blev ulovligt udført og solgt på det internationale kunstmarked. Denne forskning bragte også museet på sporet af 48 antikke arkitektoniske terrakottaudsmykninger erhvervet til museet i 1974. Disse genstande stammer fra den arkæologiske lokalitet Düver i Tyrkiet, der blev rovgravet i 1960’ og 1970’erne og ulovligt udført fra Tyrkiet. Efter grundig forskning og dokumentation indstillede Glyptoteket også disse genstande til at blive repatrieret til den tyrkiske stat, hvilket nu også er godkendt af myndighederne. Inden kejserportrættet og de arkitektoniske terrakottaer overdrages permanent til Tyrkiet, udstilles et udvalg af genstandene på Glyptoteket for sidste gang frem til 4. februar 2025.

På The International Climate Control Conference samledes museer fra hele verden for at dele indsigt og innovationer inden for klimakontrol og energieffektivitet. Blandt højdepunkterne var casestudier fra museer og gallerier, der har opdateret deres praksis. Vores egen konservator Rebecca Hast, driftsleder Karl Adrian, og bygnings- og sikringschef Christian Dahl Melchiorsen, præsenterede deres casestudie om bæredygtighed på Glyptoteket for 900 kollegaer fra den globale museumsverden. Der blev også delt erfaringer og råd fra eksperter, samt værktøjer og løsninger til yderligere forbedringer. Glyptotekets deltagelse skete i samarbejde med Organisationen Danske Museer, ODM og andre danske museer. Tak for den generøse støtte fra Augustinus Fonden. 

I 2025 inviterer Glyptoteket inden for til en række udstillinger, der spænder fra samtidskunst til franske mesterværker - og en farvel-udstilling for en berømt kejser, der vender tilbage til Tyrkiet. Hovednavnene er Alia Farid, Paul Gauguin og Edgar Degas, og med længere udstillingsperioder og et øget fokus på museets egen samling, sigter Glyptoteket mod et mere bæredygtigt program, der samtidig giver rum til fordybelse og perspektiv. Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og har tillige en af Europas fineste samlinger af fransk kunst, hvilket udgør den røde tråd i udstillingsprogrammet i 2025. ”Udstillingerne på Glyptoteket skal være et sted for fordybelse og tilbyde kunstoplevelser i høj kvalitet. Samtidig har Glyptoteket stort fokus på at udvikle bæredygtige udstillingsformater ved at skrue ned for internationale indlån og give museets unikke samlinger og forskning en mere markant plads i årets program. Programmet henvender sig både til de klassiske museumsgæster og nye målgrupper på tværs af generationer,” siger Gertrud Hvidberg-Hansen, direktør for Glyptoteket. Læs her om udstillingerne i 2025: https://lnkd.in/d3_U39h6 Vi glæder os til at se dig på Glyptoteket i det nye år 🎉

I dag er en særlig dag, da Christine Buhl Andersen, har deltaget i sit sidste bestyrelsesmøde på Glyptoteket. Christine har været en uvurderlig del af Glyptotekets udvikling, først som direktør og siden som bestyrelsesforperson. Siden 2017 har Christine været med til at sætte den strategiske kurs for Glyptoteket og været med til at skabe et kulturelt samlingspunkt med succesfulde udstillinger, et dynamisk program og publikumsrekord i 2024 🎉 Udover sit kunstfaglige engagement har Christine været optaget af at skabe et positivt og produktivt arbejdsmiljø. Hun har troet på unge talenter og givet dem mulighed for at realisere deres potentiale. I Ny Carlsbergfondet har Christine stået i spidsen for at etablere en ny ledelsesstruktur, der styrker fundamentet for såvel Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket. Vi takker Christine for hendes mangeårige engagement og dedikation. Vi ønsker hende alt det bedste. Billederne er fra Christine Buhl Andersens tiltrædelse på Glyptoteket i 2017, fra en talk til Slow i 2018 og åbningen af museets café Picnic i 2019.

Fra i dag kan du opleve Glyptotekets nye særudstilling ”Ikonoklasme – kunsten som kampplads”. Udstillingen kredser om menneskets stormfulde forhold til kunsten, og hvad der driver os til at ødelægge den. ”Ikonoklasme – kunsten som kampplads” præsenterer en bred vifte af værker fra Glyptotekets oldtidssamling, der bærer spor efter både politiske og religiøse omvæltninger. Det er oldtidshistorie, der stadig er relevant i dag. Scenograf Mai Katsume og videokunstner Magnus Pind Bjerre har sammen skabt et udstillingsunivers, der balancerer mellem nedbrydning og opbygning. Gennem video, lyd og scenografi bringes Glyptotekets oldtidssamling til live på nye måder og inviterer os til at reflektere over kunstens rolle i både fortidens og nutidens magtkampe. I dag kan du komme til udstillingsåbning med gratis entré fra kl. 16. Kurator på udstillingen: Anna Minor Læs mere om udstillingsåbningen: https://lnkd.in/dZSvwt2x Læs mere om udstillingen: https://lnkd.in/dhaqc7y2 Tak for den generøse støtte til udstillingen Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ny Carlsberg fondet, Beckett Fonden og Statens Kunstfond.

I maj 2023 anmodede den tyrkiske ambassadør, Hakan Tekin, Glyptoteket om at levere et antikt bronzeportræt af den romerske kejser Septimius Severus (145 – 211 e.v.t.) tilbage. Anmodningen bygger på antagelsen om, at portrættet stammer fra Boubon i Tyrkiet, hvorfra det skulle være illegalt udgravet og handlet. Glyptotekets forskere Cecilie Brøns og Jens Stenger gik straks i gang med kunstfaglige og tekniske undersøgelser af portrættet for at finde ud af om det stammer fra Boubon, og for at fremskaffe et nyere videnskabeligt grundlag for behandling af henvendelsen. Det er på baggrund af denne forskning og værkets proveniens, museet har ansøgt Slots- og Kulturstyrelsen om udskillelse af portrættet fra museets samling med henblik på tilbagelevering til Tyrkiet. Slots- og Kulturstyrelsen har nu godkendt museets indstilling, ligesom Kulturværdiudvalget netop har godkendt ansøgningen om udførsel af landet. Så nu leverer Glyptoteket bronzeportrættet tilbage. Repatriering af museumsgenstande er kompliceret. Derfor kræver sager som denne grundig forskning for at sikre, at et værk tilbageleveres til det land, hvor det oprindeligt er fundet. Glyptoteket behandler derfor hver enkelt sag ud fra en lang række juridiske, historiske, kunstfaglige og etiske forhold. ”Der skal særdeles vægtige argumenter og videnskabelig dokumentation til for at udskille et værk fra museets samling, og det er der i denne sag. Enestående arkæologiske fund er blevet udført fra Boubon og solgt illegalt til samlere og museer flere steder i verden, hvoraf flere, særligt fra USA, er blevet tilbageleveret inden for de seneste år. De faktorer er medvirkende til, at vi har valgt at imødekomme tilbageleveringskravet fra Tyrkiet. Når der som her er overbevisende argumenter for, at en genstand er tilvejebragt eksempelvis ved rovgravning og illegal eksport, vægter museet at følge ICOMs museumsetiske principper, da museumslovens §33 ikke finder anvendelse på genstande, der er erhvervet før 2003, ” siger Glyptotekets direktør Gertrud Hvidberg-Hansen. I forbindelse med forskningen i bronzeportrættet undersøgte museet proveniensen for andre arkæologiske genstande i samlingen, der beviseligt stammer fra Tyrkiet og er erhvervet i 1970’erne. Museet blev her opmærksom på 48 arkitektoniske terrakotter fra det 6. århundrede f.v.t. fra lokaliteten Düver i Tyrkiet. Det er dokumenteret, at denne lokalitet blev rovgravet i 1960’erne og genstande herfra efterfølgende blev udført. Museet har derfor også indstillet disse værker til tilbagelevering til Tyrkiet på grund af den problematiske proveniens, hvilket er blevet godkendt af de danske myndigheder. Den tyrkiske ambassade bekræfter, at værkerne vil blive overdraget til et museum i Tyrkiet, sandsynligvis det arkæologiske museum i Antalya, hvor de øvrige Boubon-fund nu er udstillet. Inden værkerne sendes retur til Tyrkiet bliver de udstillet her på museet.

Vi er altid glade for at kunne præsentere ny forskning og særlig stolte, når det er en af vores egne kolleger, der kan tilføre nye perspektiver på kendte kunstnere. Museumsinspektør Christine Horwitz Tommerup har netop sat sidste punktum i sin ph.d.-afhandling, som hun med bravur forsvarede i går her på Glyptoteket. Med titlen ”Rodins antiksamling som et laboratorium for moderne skulptur” genlæser Tommerup den franske billedhugger Auguste Rodin i det 20. århundrede og undersøger hans antiksamling som et vendepunkt for hans sene praksis. Rodin begyndte sin antiksamling i 1890’erne, som i løbet af årene nåede et omfang på 6.500 genstande og fascinerede ham meget indtil sin død i 1917. Det er første gang Rodins antiksamling er blevet analyseret i relation til Rodins aktiviteter i det 20. århundrede. Og afhandlingens overordnede pointe er, at samlingen både fungerede som selvpromovering og et kunstnerisk eksperiment. Tommerup konkluderer, at Rodin brugte samlingen til selv-mytologisering og som ready-mades i egne skulpturer. Rodins brug af samlingen viser også at den moderne skulptur ikke brød med traditionen og antikken, men at antikken blev brugt som en pastiche i starten af det 20. århundrede. Stort tillykke, Christine. Læs mere om Glyptotekets forskning:  https://lnkd.in/deDiGKwB

Danmarks grønneste fingre takker af for denne gang 🌿 Da Inge første gang trådte ind på Glyptoteket i professionel sammenhæng, var det for at fortælle om biologisk bekæmpelse. På Glyptoteket bruger vi nemlig ikke sprøjtegift. I stedet har vi små hjælpere i form af snyltehvepse, mariehøns og guldøjelarver. I forår- og sommerperioden sættes der insekter ud hver 14. dag, som tager sig af diverse lus, lopper og mider. Det må være landets mindste medarbejdere! Inge Lindhardt har været en uvurderlig del af Glyptoteket siden 2008. Det er hende, der har sørget for at bl.a. Vinterhaven møder vores gæster i al sin frodige pragt hver dag. At være gartner på Glyptoteket er noget lidt andet end mange andre steder. Her skal man både passe på planter, gamle gulve og skulpturer – med publikum på. Mange besøgende lægger måske mærke til Vinterhavens store fønikspalme, men Inge holder mest af den mere beskedne ulvefodsbregne, der vokser blandt hibiscus, paradisfugl og omkring 60 andre plantetyper. Udover de gode kollegaer kommer Inge til at savne de stille morgentimer med planterne. For nu går hun på pension men lader sine små hjælpere blive. Vi kommer også til at savne dig, Inge, og planterne dine kærlige hænder 🌴

Er du gartner, tømrer, maler eller kender du måske en dygtig en af slagsen på jagt efter nye udfordringer? Så leder vi efter tre erfarne faglærte håndværkere, der til perfektion går op i deres fag og gerne vil bruge deres hverdag på at forskønne omgivelserne for vores gæster. I forbindelse med et generationsskifte har vi brug for nye kræfter til driftsafdelingen på vores smukke museum i hjertet af København. Så hvis du vil være med til at sikre, at vores historiske bygninger og frodige Vinterhave altid står skarpt til vores 500.000 årlige gæster er du måske netop vores nye kollega. Vi søger: 🔸 Gartner til museets grønne oase, Vinterhaven Vi drømmer om en dedikeret gartner, der kan skabe et frodigt og harmonisk udtryk i vores ikoniske vinterhave. 🔸 Tømrer/Snedker og Bygningsmaler Vi søger dygtige, faglærte håndværkere, som med respekt for historien kan arbejde med vores fredede og monumentale bygninger. Hvis du vil være med til at bevare og forskønne rammerne omkring vores kunstsamling, så læs mere her: https://lnkd.in/gQdPynR