GRØN AMBITION SKAL STÅ SIN PRØVE I 2025 Året nærmer sig sin afslutning, og det markerer blandt andet Helene Urths første år som direktør for Business Vordingborg. Helene Urth er, ifølge Business Vordingborg-direktøren, flyttet til et område, som er spækket med store ambitioner. Siden hun tiltrådte i oktober 2023, har Business Vordingborg arbejdet på at udvikle en strategisk handleplan for kommunens ambition om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. "Vi har mange styrkepositioner i Vordingborg Kommune, der allerede nu sætter os i spil til at indtage rollen som kraftcenter. Vi har en erhvervshavn på Masnedø, som vokser både i omsætning og størrelse, vi har Danmarks pt. største havvindmøllepark, og spændende projekter, hvor blandt andet verdens største testanlæg for Agri-PV er på vej til Snertingegård nord for Vordingborg. Men vi kan kun nå i mål og lykkes med en så ambitiøs målsætning, hvis vi arbejder sammen. Det er helt afgørende at erhvervslivet, kommunen og borgere mødes i visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi og trækker i samme retning," skriver Helene Urth i sin nytårshilsen. Læs hele indlægget her: https://lnkd.in/dbT47uWD
Business Vordingborg
Administration af nonprofitorganisationer
Vordingborg, Sjælland 1.838 følgere
Vi tiltrækker, udvikler og vækster virksomheder og iværksættere i Vordingborg Kommune. www.businessvordingborg.dk
Om os
Business Vordingborg skaber vækst og udvikling i Vordingborg kommunes erhvervsliv. Vi arbejder med at tiltrække nye virksomheder, vækste eksisterende virksomheder og udvikle iværksættere.
- Websted
-
https://www.businessvordingborg.dk
Eksternt link til Business Vordingborg
- Branche
- Administration af nonprofitorganisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 2-10 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Vordingborg, Sjælland
- Type
- Nonprofit
- Grundlagt
- 2014
- Specialer
- Salg, Forretningsplan, Etablering af virksomhed, Udvikling af virksomhed, Virksomhedsdrift og Erhvervsudvikling
Beliggenheder
-
Primær
Rådhustorvet 4f
Vordingborg, Sjælland 4760, DK
Medarbejdere hos Business Vordingborg
-
Søren Løvstad Christensen
-
Helene Urth
Managing Director hos Business Vordingborg
-
Simon Zachodnik
Ejer af MarketingZoom, Turismeudviklingskonsulent hos Business Vordingborg
-
Gustavo de Luna
Business Manager for Green Energy projects and supply chain development, within solar, on-offshore wind, Power-to-X and green ports infrastructure
Opdateringer
-
Borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed, har sammen med direktør i Business Vordingborg, Helene Urth, og kommunaldirektør Kristina Koch Sloth i løbet af de seneste år besøgt en lang række virksomheder i Vordingborg Kommune. Efter de mange virksomhedsbesøg har borgmesteren for alvor fået kendskab til kommunens mangfoldige erhvervsliv. ”Vi har ikke en eller to store virksomheder, som udgør det overordnede billede af vores erhvervsliv. Her er en masse forskelligheder, som vi i kommunen skal kunne rumme og blive klogere på, hvad det giver af muligheder og udfordringer,” fortæller Mikael Smed. Blandt de udfordringer borgmesteren, kommunaldirektøren og Business Vordingborg-direktøren har mødt under virksomhedsbesøgene, er det især arbejdskraft, som har været et tilbagevendende tema. ”Hver tredje rekruttering går i vasken og udover, at det er dyrt, så betyder det også, at virksomhederne ikke har de ideelle vilkår for at vokse. Derfor er det en vigtig problemstilling, som vi, sammen med erhvervslivet, skal forsøge at finde løsninger på,” lyder det fra Business Vordingborg-direktør, Helene Urth. Læs mere om virksomhedsbesøgene her: https://lnkd.in/dVVqkTaT
-
+ 3
-
I Vordingborg Kommune kan vi gå på juleferie med en overordentlig grøn og god nyhed. Kommunen har netop modtaget en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver grønt lys for det videre arbjede med udvidelsen af Vordingborg Havn. Afgørelsen betyder, at kommunens ambitioner om at være en central aktør i den grønne omstilling kan realiseres, til gavn for både regionen og resten af landet. ”Vordingborg Havn er en nøgleaktør i kommunens strategi om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi og grøn omstilling. Afgørelsen i Miljø- og fødevareklagenævnet muliggør investeringer, der kan skabe grønne arbejdspladser i vores region. Havneudvidelsen er med til at sikre, at vi i Vordingborg Kommune fortsat kan være i front med bæredygtige løsninger,” siger Mikael Smed, og henviser til Arcadia eFuels, som planlægger at etablere verdens første storskala Power to X-anlæg til grønt flybrændstof på Vordingborg Havn. Læs mere om afgørelsen og udviklingen på Masnedø her: https://lnkd.in/diKyuPB7
-
ØSTDANMARKS KRAFTCENTER SØGER KONSULENT Den grønne omstilling er for alvor ved at tage fart i Vordingborg Kommune, og derfor søger vi i Business Vordingborg en ny kollega. Vi har nemlig brug for flere kræfter i arbejdet med at realisere kommunens vision om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi inden 2030. For at nå i mål med så stor en ambition, har vi særligt fokus på at tiltrække nye grønne virksomheder, som enten producerer eller forbruger store mængder energi. Brænder du for at fremme grøn omstilling og grøn energiproduktion, samt forbedre virksomhedernes erhvervsvilkår, skal du straks klikke ind på linket herunder og søge konsulentstillingen hos os. Vi leder efter en akademisk medarbejder med erfaring inden for arbejdsmarkedsforhold og forretningsudvikling, som forstår at skabe gode relationer og samarbejde. Du skal være løsningsorienteret, imødekommende og kunne snakke engelsk. Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads, hvor der mulighed for selv at skabe sin hverdag og opbygge et bredt, professionelt netværk. Udover arbejdet med tiltrækning af virksomheder, grøn omstilling og erhvervsudvikling, så indebærer stillingen også arbejde med udviklingsprojekter. Læs hele stillingsopslaget her: https://lnkd.in/d8GaNTkV Opslaget må gerne deles, så vi kan finde vores kommende kollega.
-
OVER 15 MIO. KR. SPARKER FOR ALVOR HVIDBOGEN I GANG Vordingborg Kommune fik fredag tilsagn om, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil støtte udviklingen i Klintholm Havn på Møn med 15,7 mio. kr. Det er projektet ”Fremtidens levedygtige oplevelses- og læringshavn”, der får støtte fra erhvervsfremmebestyrelsen, og tiltagene i projektet udspringer fra Hvidbog for Klintholm Havn, som blev vedtaget i foråret 2021. Hermed kan kommunen nu tage de første skridt i udmøntningen af hvidbogen. ”Det er en fantastisk nyhed. Det her projekt er et kæmpe rygstød til Klintholm Havn på mange niveauer. Støtten fra erhvervsfremmebestyrelsen er opnået på baggrund af et stærkt samarbejde mellem Business Vordingborg, Vandklubben og Vordingborg Kommune, og projektet former grundlaget for yderligere udvikling i Klintholm Havn inden for turisme og offshore og for de lokale,” siger direktør i Business Vordingborg, Helene Urth. Hvidbog for Klintholm Havn blev udarbejdet, da Vordingborg Kommune og Business Vordingborg mente, at en overordnet strategi og konkret planlægning ville medføre, at hele havnen kunne opnå størst muligt udbytte ved at huse servicehavnen Kriegers Flak. Klintholm Havn skulle altså sikre sin position som servicehavn samtidig med, at man fortsat udviklede den blå turisme i Klintholm Havn og gjorde lokalområdet attraktivt. Projektet ”Fremtidens levedygtige oplevelses- og læringshavn” er blandt andet blevet muligt i forbindelse med, at turismeudvikling og turismeerhvervet tidligere i år blev integreret i Business Vordingborg. Hermed blev den strategiske kobling mellem turismeerhvervet og offshore-industrien samlet i Business Vordingborg. ”Det er kæmpestort, at vi er lykkedes med at skaffe så mange penge til udviklingen i Klintholm Havn. Det er et eksempel på, hvor stærkt vi står, når kommune, erhverv og foreningsliv arbejder tæt sammen om den lokale udvikling,” forklarer den nye turismeudviklingskonsulent i Business Vordingborg, Simon Zachodnik, som har været medforfatter på ansøgningen sammen med Jesper Carlson, formand for den lokale Klintholm Havn-forening Vandklubben, og Vordingborg Kommunes Havneteam. De tre anbefalinger fra Hvidbog for Klintholm Havn, som nu delvist realiseres gennem projektet, er, at Thyravej skal omdannes til havne-promenade, og at der skal skabes hjemsteder og baser på Klintholm Havn. Læs mere om projektet og status på hvibogen her: https://lnkd.in/djYHi9CZ
-
PROPLAST FINDER LÆRLINGE I NY VORDINGBORG-UDDANNELSE Proplast i Præstø har længe benyttet sig af plastmagerlærlinge, når de skulle rekruttere unge mennesker til virksomheden. Men Proplast har haft svært ved at finde lærlinge, fordi plastmageruddannelsen kun findes i Jylland. Derfor er Proplast nu begyndt at tage lærlinge fra den nye procesoperatøruddannelse hos ZBC i Vordingborg. Dermed løser Proplast problemet med manglende lærlinge, samtidigt med at de bidrager til at uddanne lokalområdets unge mennesker. ”Procesoperatører har en god baggrund og har haft god tid på skolen, så de kan forhåbentlig give noget mere viden til vores ufaglærte og styrke kvaliteten i vores virksomhed,” siger Stig Pedersen. Virksomheden producerer og ekstruderer slanger, spiraler, rør, profiler og bånd i plast. De håber også, at procesoperatørlærlingene kan lære deres ufaglærte noget og bidrage til optimering af produktionen. Læs mere om Proplasts brug af procesoperatørlærlinge og deres visioner for fremtiden her: https://lnkd.in/djNrCe3P Del gerne opslaget så flere kan se, hvilke nye muligheder, der opstår, når Vordingborg bliver hjem for nye uddannelser.
-
POSITIV UDVIKLING I VORDINGBORG KOMMUNE I starten af september udkom Dansk Industris undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Her lander Vordingborg Kommune på en 81. plads og går 13 pladser tilbage i forhold til sidste år, hvilket ærgrer både Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed, og Business Vordingborgs direktør, Helene Urth. I Vordingborg Kommune er der lige nu fokus på vedvarende energi, og udviklingen i dette går i særdeleshed fremad. Derudover er kommunens sagsbehandling af byggesager og miljøsager også på et fornuftigt niveau. Vordingborg Kommunes arbejde indenfor disse felter kommer dog ikke udpræget til udtryk i Dansk Industris undersøgelse, men i Dansk Erhvervs undersøgelse af forudsætninger for regional vækst i 2024 ses det derimod tydeligt, at kommunen befinder sig i en positiv udvikling. ”Alt i alt sidder vi tilbage med en fornemmelse af, at der er mange gode ting i gang og på vej til vores område. Derfor er det ærgerligt med en dårlig placering i Dansk Industris Lokal erhvervsvenligheds-undersøgelse. Og her skal vi huske, at tiltrækning og udvikling ikke er noget, der afspejler sig i Dansk Industris undersøgelse. Men det ændrer ikke på, at vi skal få alle med i den positive udvikling, så sammenhængskraften i vores kommune styrkes, og flere får mest muligt ud af blandt andet den grønne vækst,” lyder det fra Mikael Smed og Helene Urth. Læs hele meddelelsen fra Mikael Smed og Helene Urth her: https://lnkd.in/dh4QBH7U Opslaget må gerne deles.
-
VORDINGBORG HAVN-UDVIDELSE INDVIET OG OVERDRAGET Før sommerferien blev første del af etape 4-udvidelsen af Vordingborg Havn indviet – en udvidelse der har været en god investering for Vordingborg Havn, og som i fremtiden forventes at give et godt afkast. Den første del af udvidelsen skal være lokation for Arcadia eFuels’ kommende Power-to-X-anlæg. ”Vi har arbejdet rigtig længe på projektet og udviklet konceptet. Og så når vi står her og kan aflevere til Arcadia eFuels, så er det noget, vi er glade for og stolte af. Vi har lavet en forretning på udvidelsen og tjent penge,” forklarer Jan-Jaap Cramer, havnedirektør på Vordingborg Havn. Anlægget på Masnedø skal producere CO2-neutralt flybrændstof baseret på brint, CO2 og vand og bliver udelukkende elektrificeret fra grøn energi. Produktionen fra power to x-anlægget kommer til at spare verden for 260.000 tons CO2-udledning om året, gennem de 80.000 tons efuels, der produceres på anlægget. Lige nu arbejder Arcadia eFuels på at få finansiering og de sidste tilladelser på plads. ”Vi har en stram tidsplan, men vi arbejder hårdt for at få det på plads de næste 4-6 måneder,” fortalte Amy Hebert i september. Power to X-anlægget på Masnedø kommer til at kræve en investering på minimum 7 milliarder kroner. Flybrændstofproducenten har tidligere modtaget trecifrede millioninvesteringer fra både franske SWEN Capitals og den tyske investeringsfond KGAL. Læs mere om Vordingborg Havn og Arcadia eFuels her: https://lnkd.in/d4nh6RYs Opslaget må gerne deles så flere kan høre om den positive udvikling på Vordingborg Havn.
-
+ 1
-
STRATEGISKE PARTNERSKABER SKAL STYRKE VORDINGBORG KOMMUNE Vordingborg Kommune og Business Vordingborg indgår nu et strategisk partnerskab med den lokale afdeling af den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia. Partnerskabet er det første i en række af strategiske partnerskaber, som gør det muligt for kommunen og Business Vordingborg at komme tættere på erhvervslivet, samt for virksomhederne at få indblik i, hvordan de kan gøre en forskel for lokalsamfundet. Klaus Jørgensen, divisionschef i Artelia Næstved og Vordingborg, forklarer, at alle parter har en fælles interesse i at styrke, udvikle og brande Vordingborg Kommune. Det støtter borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed, op om: ”Vi vil blandt andet gerne tiltrække højtuddannet arbejdskraft til området, og der står vi stærkere, når vi samarbejder med vores etablerede virksomheder, som Artelia. Tiltrækning af arbejdskraft, det er en kompleks opgave, som ikke kan løses isoleret. Det kræver, at erhvervslivet og Vordingborg Kommune i fællesskab skaber grundlaget for bosætning og en bredere arbejdsstyrke.” Artelia er dog ikke den eneste virksomhed i kommunen, der etableres et strategisk partnerskab med. Business Vordingborg og Vordingborg Kommune ønsker et bredere samarbejde med erhvervslivet, hvor de strategiske partnerskaber skal bidrage til tiltag, som gavner alle parter og styrker lokalsamfundet. Fælles for partnerskaber bliver et fokus på grøn omstilling eller mulighederne, som den grønne dagsorden bringer. ”Vi har store ambitioner i Vordingborg Kommune, og hvis vi skal indfri dem, kræver det at vi samarbejder på tværs af erhvervsliv og kommune. Derfor indgår vi partnerskaber, hvor vi bedre kan følge virksomhederne og blive klogere på deres behov,” siger Helene Urth. Læs mere om baggrunden for de strategiske partnerskaber her: https://lnkd.in/dGJXWjHZ
-
VORDINGBORG KOMMUNE BLANDT DE BEDSTE NÅR DET KOMMER TIL GRØN STRØM At være Østdanmarks kraftcenter for grøn energi; Det er Vordingborg Kommunes vision for 2030. Blandet andet derfor er det glædelige nyheder, at Vordingborg Kommune i en ny undersøgelse indtager en 7. plads over de kommuner i Danmark, som producerer mest grøn strøm og udleder mindst CO2 pr. kWh i 2023. Udover de allerede etablerede anlæg og realiserede projekter, så har Vordingborg Kommune sammen med danske energiselskaber endnu flere projekter på tegnebrættet. Kommunen er i gang med at behandle 11 projektforslag om vedvarende energi i området. “Der er mange gode, grønne projekter på vej i Vordingborg Kommune. Men det er afgørende, at de bliver realiseret, og at vi får mest mulig værdi ud af projekterne i vores lokalsamfund,” siger Helene Urth, direktør i Business Vordingborg. Læs mere om opgørelsen og Vordingborg Kommunes grønne strøm og projekter her: https://lnkd.in/dJC-hhD8 Del gerne opslaget så flere kan læse om de fremtidige tiltag.