Opret en personlig stemme på din iPhone, iPad eller Mac
Med Personlig stemme kan du oprette en syntetiseret stemme, der lyder som din egen, til at kommunikere med familie og venner. Brug Personlig stemme til at skrive for at tale i FaceTime og telefonopkald, assisterende kommunikationsapps og personlige samtaler.
Forudsætninger
iOS 17, iPadOS 17 eller macOS Sonoma eller en nyere version
En af disse enheder:
iPhone 12 eller en nyere model
iPad Air (5. generation)
iPad Air 11" (M2)
iPad Air 13" (M2)
iPad Pro 11" (3. generation) eller en nyere model
iPad Pro 12,9" (5. generation) eller en nyere model
iPad Pro 13" (M4)
Face ID, Touch ID eller en kode eller adgangskode til enheden
Personlig stemme er tilgængelig på engelsk og mandarin (Kina, fastlandet).
Opret en personlig stemme
For at oprette en personlig stemme skal du læse en række tilfældigt valgte tekstprompter for at optage 15 minutters lyd. Hvis du har svært ved at udtale eller læse hele sætninger, kan du også vælge at optage korte sætninger på tre ord.
Din tale behandles på sikker vis på enheden natten over, mens din enhed oplades og er tilsluttet Wi-Fi.
Du kan oprette flere stemmer på hver enhed.
På din iPhone eller iPad
Åbn appen Indstillinger. Tryk på Tilgængelighed, og tryk derefter på Personlig stemme.
Tryk på Opret en personlig stemme.
Følg vejledningen på skærmen for at optage din stemme.
For at sætte din optagelsessession på pause skal du trykke på OK eller lukke appen Indstillinger. Dine fremskridt gemmes.
Sådan genoptager du en optagelsessession:
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Personlig stemme.
Tryk på den personlige stemme, som du vil fortsætte med at oprette.
Tryk på Fortsæt optagelse, og følg derefter vejledningen på skærmen.
På din Mac
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Personlig stemme.
Klik på Opret en personlig stemme.
Følg vejledningen på skærmen for at optage din stemme.
Klik på OK for at sætte din optagelsessession på pause. Dine fremskridt gemmes.
Sådan genoptager du en optagelsessession:
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Personlig stemme.
Klik på
ud for den personlige stemme, du vil fortsætte med at oprette.Tryk på Fortsæt optagelse, og følg derefter vejledningen på skærmen.
Slet en personlig stemme
Når du har slettet en personlig stemme, kan du ikke gendanne den.
På din iPhone eller iPad
Åbn appen Indstillinger. Tryk på Tilgængelighed, og tryk derefter på Personlig stemme.
Tryk på den personlige stemme, du vil slette.
Bekræft med Face ID eller Touch ID, eller indtast din kode.
Tryk på Slet stemme, og tryk derefter på Slet stemme og optagelser for at bekræfte.
På din Mac
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Personlig stemme.
Klik på
ud for den personlige stemme, du vil fortsætte med at slette.Indtast din adgangskode.
Klik på Slet stemme, og klik derefter på Slet stemme og optagelser for at bekræfte.
Skriv for at tale med Personlig stemme
Med Livetale kan du skrive og få talt dine ord højt ved hjælp af din personlige stemme, der lyder som dig.
Læs om, hvordan du bruger din personlige stemme med Livetale
Brug Personlig stemme på andre enheder
Slå Del på tværs af enheder til for at synkronisere din personlige stemme med andre enheder, der er logget ind på iCloud med din Apple-konto. Dette vil også gemme en kopi af din stemme i iCloud, så du kan geninstallere den, hvis du reparerer eller udskifter en enhed.
Hvis du vil bruge din personlige stemme på dine andre enheder, skal du først slå tofaktorgodkendelse til for din Apple-konto.
På din iPhone, iPad, dit Apple Watch eller Apple Vision Pro
Åbn appen Indstillinger. Tryk på Tilgængelighed, og tryk derefter på Personlig stemme.
Slå Del på tværs af enheder.
På din Mac
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Personlig stemme.
Slå "Del på tværs af enheder" til.
Om Personlig stemme og anonymitet
Personlig stemme er designet med anonymitet og sikkerhed for øje. Personlig stemme krypteres og opbevares sikkert på enheden, så det kun er dig, der kan få adgang til den med Face ID, Touch ID eller koden eller adgangskoden til din enhed. Når du deler Personlig stemme på tværs af enheder, gemmer iCloud din personlige stemme ved hjælp af kryptering fra start til slut.
Personlig stemme kan kun bruges med Livetale og tredjepartsapps, som du tillader, såsom augmentative og alternative kommunikationsapps (AAC). Du kan styre appadgang til Personlig stemme under Indstillinger (eller Systemindstillinger) > Tilgængelighed > Personlig stemme. Derudover kan de tredjepartsapps, som du giver adgang, ikke registrere tale fra Personlig stemme.
Du kan kun bruge Personlig stemme til at skabe en stemme, der lyder som dig på enheden, ved hjælp af din egen stemme og til din egen personlige, ikke-kommercielle brug. Din arvekontakt vil ikke kunne få adgang til din personlige stemme.